23948sdkhjf

Malerkæmpe taber på omsætning og bundlinje

Malerkæmpen Flügger kan se lidt slukøret tilbage på første halvår i sit nuværende årsregnskab.

Den samlede omsætning i koncernen er faldet med minus 1 procent. Samtidig er bundlinjen skrumpet til 94 mio. kr. mod 108 mio. kr. i samme periode året før.

Ifølge Jimmi Mortensen, administrerende direktør i Flügger, har tilbagegangen flere årsager:

- Markedssituationen er fortsat udfordret af en negativ udvikling i valuta, specielt i den svenske kroner, samt høje råvare- og transportomkostninger, siger Flügger-direktøren som en kommentar til regnskabet.

Han hæfter sig ved, at råvarepriserne dog er stabiliseret, men fortsat ligger markant højere end tidligere.

Vækst i Danmark
Selvom den overordnede udvikling i Flügger trækker i den forkerte retning, ser det anderledes ud i salget til det danske marked.

Her er salget vokset til 208 mio. kr., hvilket er fire procent højere end 1. halvår i forrige regnskab.

Også i Polen er salget steget. Her er der tale om en stigning på 12 procent, mens salget i de øvrige lande går tilbage.

Størst er tilbagegangen i Sverige, hvor salget er faldet med syv procent.

Lukker butikker
Trods den samlede tilbagegang i Flügger-koncernen tror ledelsen på, at man stadig kan nå de forventninger, der tidligere er blevet sat til det indeværende regnskabsår.

Derfor forventer Flügger fortsat en stigning i omsætningen på 0-2 procent. Samtidig fastholdes det strategiske mål om en omsætning på 2 mia. kr. i 2020/2021.

De forventninger skal blive en realitet gennem indsats, som Flügger har intensiveret det seneste halve år for at nedbringe fast omkostninger:

- Vi reducerer antallet af egne butikker til fordel for større butikker med fokus på tilgængelighed samt løsninger og services til det professionelle segment, står der i delårsrapporten.

Samtidig er Flügger i færd med at skære ned på sortimentet.

Flúgger A/S
mio. kr. 1. halvår 2018/19 1. halvår 2017/18 
Nettoomsætning 1.013 1.021
Driftsresultat (EBIDTA) 116 139
Resultat før skat 94 108
Egenkapital  786 830
Balancesum 1.128 1.185
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078